Løgismose oste er fremstillet med høje krav til smag, holdning og håndværk.
Nyd ostene på morgenbordet, til tapasanretningen eller som en oplagt del af årets påske- og julefrokoster.
Løgismose håndværksoste er udviklet i et samarbejde mellem passionerede mejerister og Løgismoses kokke med en fælles vision om at skabe gode håndværksoste med fokus på smag, holdning og håndværk.
Løgismose Knas, Let Knas og Mild Rødkit byder hver især på godt dansk håndværk og er alle et fornemt udtryk for den stolte tradition, der er for at fremstille ost i Danmark.
Nyd ostene i godt selskab, sammen med friskbagt brød og et glas kold Løgismose Hvidvin No. 01. Du kan læse mere om Løgismose No. 1 vine her.
Fast komælksost med krystaller og en dyb smag af nødder.
Fremstillet og modnet på Sønderhavens Gårdmejeri. Et lille dansk gårdmejeri midt i Vendsyssel, hvor mælk til produktionen kommer direkte fra gårdens 100 egne køer. Det vigtigste redskab i produktionen er de 4 mejeristers hænder.
Fyldig komælksost med fine krystaller og sødmefuld smag af ristede mandler
Fremstillet og modnet på Nørup Mejeri i Bredsten nær Vejle. Et lille familiejet mejeri som åbnede i 1958 af Sigrid Riis og Jens Peter Beierholm Poulsen, og som nu drives af 2. generation.
Halvfast og cremet rødkit med fyldig og karakterfuld smag af fløde
Fremstillet og modnet på Bornholms Andelsmejeri. Øens karakteristika som klipper, hav og sol er med til at give osten sin unikke karakter.
Løgismose er nok især kendt for sin fynske rygeost, hvortil der er stolte traditioner. Opskriften er fra 1936 og stammer fra den første mejeribestyrer, Niels Ullerups, mor. Hun lavede osten på sødmælk og røg den over havrehalm af sorten Dula, der har lange strå og et højt indhold af olie. Når halmen varmes op til 80 grader, udvikler den en kraftig, tæt gul røg, som giver osten farve og en let åleagtig smag.
Løgismose Brie modnes i hele holdbarhedsperioden, og osten udvikler derfor en cremet konsistens og fyldigere smag under opbevaring. Osten er fremstillet af pasteuriseret komælk.
Økologisk blå ost er fremstillet af mælk fra bornholmske gårde. Mindst 30 ugers lagring giver osten en karakteristisk rund, fyldig og markant smag. Den ofte kraftige smag byder på en fin balance mellem skimmel, salt og komælkens sødlige toner. Farven er lys hvidlig med flot blågrøn skimmel og en åben struktur. For at opnå og fremhæve den karakteristiske smag, bør den tages ud af køl 1/2 time før servering.
Løgismose Højlands Havarti er en klassisk dansk ost lavet på økologisk mælk fra køer der græsser på den jyske hede. Smagen er mild og let syrlig og de uregelmæssige huller giver den et charmerende udseende. Osten er mærket med Dyrenes Beskyttelse, Smagen af frihed og økologimærket. Mælken til Løgismose Højlands Havarti kommer fra udvalgte gårde på den jyske hede. Her går køerne frit og græsser på marker og enge. Det er med til at give osten sin unikke smag Den danske produktion af havarti begyndte i 1921. Osten har sit navn efter Havartigaarden i Holte, hvor Hanne Nielsen var en af de danske ostepionerer. Brug Løgismose Højlands Havarti til dit morgenbord eller som fyld i en sandwich.