Når en vins aromaer analyseres professionelt, starter man med at inddele dem i tre kategorier: Primære, sekundære og tertiære.
Primære
De primære aromaer kommer fra druen og er således typisk aromaer af frugter, bær, grøntsager, urter og blomster.
Sekundære
De sekundære kommer fra vinifikationen og kan f.eks. være aromaer fra den malolaktiske gæring såsom smør, fløde og yoghurt eller aromaer fra fadlagring, f.eks. røg, nellike, vanilje og kokos.
Tertiære
De tertiære aromaer kommer fra flaskelagring og spænder bredt. I hvidvine kan det f.eks. være bivoks, honning, petroleum og nød- der, mens det i rødvin kan være f.eks. tobak, chokolade, kostald, læder, te og tjære.
Unge vine vil være domineret af deres primære aromaer og eventuelt nogle sekundære. Her taler man om, at vine har aroma.
Hvis en vin har lagringspotentiale betyder det, at den har mulighed for at udvikle tertiære aromaer ved flaskelagring. Ikke alle vine rummer nok kvalitet til at kunne det.
De vigtigste faktorer for lagringspotentiale er syre, tanniner og koncentration, men sukker og til dels alkohol kan også give lagringsværdighed. Ikke alle faktorer behøver at være opfyldt på samme tid, for at en vin kan udvikle sig i flasken. F.eks. kan hvidvine med høj syre udvikle sig i flasken, selvom de ikke indeholder nogen tanniner.
Vine, der mangler koncentration og er lavet af druer fra høje udbytter rummer som tommelfingerregel ikke lagringspotentiale. Høje udbytter resulterer i en lavere pris, og deraf kommer tesen om, at det er de mere kostbare vine, der lagrer bedst. Det kan udmærket bruges som rettesnor, om end man ikke direkte kan sige, at jo dyrere en vin er, jo mere holdbar er den også.
Det optimale, en vin kan opnå, er at rumme så mange aromaer som muligt og gerne samtidigt, så både primære og tertiære samt eventuelt sekundære afhængig af vintypen, kan smages i vinen. Når vinen i sådan et tilfælde har opnået den størst mulige grad af nuancerigdom, taler man om, at vinen er på toppen, og at den har en veludviklet bouquet.
Bouquet bruges kun om vine, der har udviklet aromatisk kompleksitet ved flaskelagring og derfor aldrig om unge vines duft. Vine bør drikkes, når bouqueten er fuldt udviklet, da den herefter vil begynde at falme og i første omgang miste sin primære frugt. Når det sker, siger man, at vinen er gået over.
Når du skal servere vin, skal du start med dekantering. Når du dekanterer vin bliver vinen iltet, hvilket giver vinen lov til at udvikle sig hurtigere og dermed øge smagsoplevelsen.
Før du dekanterer en vin bør karaflen vineres i en lille smule af vinen.
Det gøres ved, at man hælder 2-3 cl vin op i karaflen, slynger det godt rundt, hvorefter det kasseres. Eventuelle duftspor er nu succesfuldt fjernet, og karaflen er klar til at modtage vinen.