Vinglasset har en vigtig betydning for smagsoplevelsen af vinen. Derfor er det vigtigt at vælge det rette vinglas, og få det bedste ud af dem.
Valg af glas er en væsentlig faktor.
Stilkens længde har ingen betydning for smagen, men udelukkende i forhold til hvordan man holder på glasset – hvis det vel at mærke har en stilk. Det korrekte er at holde på stilken og ikke rundt om kuplen. Kuplen bør ikke røres, når vinen nydes, men spiller til gengæld en stor rolle i forhold til at fremhæve vinens facetter i duft og smag.
Kuplen bør altid snævre ind i toppen, så aromaerne kan samles præcis dér, hvor næsen sættes til glasset. Afhængig af vinens stil og attributter, vælges kuplens form.
Er der tale om en rødvin med struktur, syre og tanniner, vælges som udgangspunkt et glas med en mere slank form, kaldet bordeauxglas. Er rødvinen mere rund og blød i udtrykket vælges som udgangspunkt et bredere glas, kaldet bourgogneglas.
Hvidvine uden fad serveres i mindre glas med bordeaux form og fadlagrede hvidvine serveres i Bourgogneglas. Ovenstående er vejledende, der er enkelte undtagelser.
Hvad fortæller de egentlig om vinen? Gardiner, ben, tårer - kært barn har mange navne, og den gennemgående overbevisning er, at vine med tydelige gardiner har særlig høj kvalitet, men hvorfor kan de færreste svare på.
Faktisk er gardiner og kvalitet ikke noget, man kan sætte lighedstegn imellem.
En vins gardiner kan skabes af flere ting i vinen. Alkohol er det mest sædvanlige, men også sukkerindhold, ekstraktindhold, glassets overflade og vinens temperatur har betydning for, hvordan gardinerne formes, hvor tydelige de er, og hvor hurtigt de løber ned langs glassets sider. En Primitivo fra Apulien af ordinær kvalitet kan godt have gardiner, mens skal lede længe efter gardiner i f.eks. en topkvalitets tysk kabinett. Af samme årsag tillægger meget få professionelle vinsmagere observationen af gardiner nogen værdi, da den ikke siger noget brugbart om vinen og slet ikke om vinens kvalitet.
Man kan således ikke ved at kigge på en vin få nogen indikation af kvaliteten. Vins kvalitet vurderes professionelt derimod ud fra 4 parametre, som udelukkende beror på duft og smag.
Vask dine vinglas i hånden.
Den bedste måde at vaske vinglas er at gøre det i hånden, i varmt vand. Vær særlig opmærksom på mundingen, som sædvanligvis er den del af glasset, der har brug for mest rengøring. Og husk altid at skylle alle sæberester af i rindende varmt vand.
Stil glassene til tørre med bunden i vejret på et viskestykke og eftertør dem med et rent og fnugfrit viskestykke. Pas på med at holde om foden med den ene hånd og tørre kuplen med den anden, ved at køre kontra med hænderne, da stilken knækker let på denne måde. Hold i stedet om stilken eller bunden af kuplen med den ene hånd og tør kuplen af indvendigt og udvendigt med den anden hånd. Når glassene tørrer med bunden i vejret først, er det ikke altid så nødvendigt at tørre helt nede i bunden af kuplen, hvilket også kan være ret besværligt.
Glas i opvaskemaskinen.
Mange glas kan godt vaskes i opvaskemaskine, men de bliver som regel ikke særlig pæne af det og får med tiden nærmest uundgåeligt, glaspest, da vandstrålerne har svært ved at ramme hele indersiden af kuplen. Det er af samme årsag også svært at undgå sæberester på glasset.
Du kan evt. nøjes med at bruge maskinen, når du har haft gæster og brugt mange glas, men du bør alligevel eftertørre glassene med et rent viskestykke.
Husk at vinere glasset.
Går der lang tid mellem glassene bruges, kan du med fordel vinere dem med en lille smule vin, inden du skænker i dem. Det gør du ved at hælde en lille smule vin op i glasset og slynge glasset rundt, så vinen får kontakt med hele indersiden af glasset. Brug herefter vinen til at vinere flere glas eller hæld det ud.
Hvad man spiser til, er den stærkeste manipulator af vins smag, og det kan gå fra succes til fiasko. Her sker det lidt for ofte, at vinen bebrejdes, selvom en uheldig madsammensætning langt oftere er skyldneren. Som f.eks. kransekage og tør champagne, for nu at pege på en klassiker.
Vinens temperatur er ligeledes en manipulator. Alle vine har som udgangspunkt ”et blødt punkt”; en præcis serveringstemperatur, hvor vinen viser sig flottest rent teknisk. Vinnyderens tilstand har dog også indflydelse på, hvordan vinens temperatur opleves. Fryser vedkommende, er der en tendens til at serveringstemperaturen ønskes højere end optimalt, og således vice versa.