22. marts 2018
Netto indfører som den første danske dagligvarekæde pant på plastikposer. Det sker som del af et nyt partnerskab mellem WWF Verdensnaturfonden og Dansk Supermarked Group, der ejer Netto. Samarbejdet skal sikre, at plastik fra butikkerne ikke ender i naturen som affald.
Plastik skal væk fra naturen, og det skal være slut med unødig plastik. Derfor går Danmarks største detailhandelsvirksomhed sammen med miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden for at finde nye løsninger på verdens plastikproblemer herhjemme og i udlandet. Sammen vil parterne søsætte en række initiativer, der bl.a. skal fjerne unødvendig plastik i koncernens egne produkter og emballage, sikre at mest mulig plastik genanvendes, ligesom parterne vil introducere nye og mere bæredygtige plastikprodukter. Endelig vil Dansk Supermarked Group og WWF Verdensnaturfonden indsamle plastik, der allerede er endt i naturen, så verdens dyreliv kan få et tiltrængt pusterum.
Pant på plastikposer er første skridt i partnerskabet mellem WWF Verdensnaturfonden og Dansk Supermarked Group, der driver dagligvarekæderne, føtex, Bilka og Netto. Målsætningen er at nedbringe plastforurening og understøtte en udvikling, hvor al plastik bliver genbrugt eller genanvendt.
Hvert år produceres mere end 300 mio. tons plastik, og en faretruende stor del ender i naturen, hvor det langsomt skader planetens sårbare dyreliv. Det vil Dansk Supermarked Group og WWF Verdensnaturfonden ændre på.
Som den første danske dagligvarekæde indfører Netto pant på plastikposer. Det skal modvirke det voksende problem med plastikaffald i naturen og sikre, at poser ikke bare bruges én gang og smides væk. Panten skal sikre øget genbrug og bedre genanvendelse, når poserne bliver afleveret i Netto-butikkerne i stedet for at ende som eksempelvis skraldeposer, som mange indkøbsposer gør i dag.
Overskuddet fra pantordningen går til WWF Verdensnaturfondens store arbejde med at fjerne plastik fra naturen og begrænse plastforurening i Danmark og ude i verden.
Panten indføres i første omgang i samtlige Netto-butikker på Fyn fra 16. april, hvor alle specielt designede poser forsynes med pant. Muligt overskud fra pantordningen tilfalder WWF Verdensnaturfondens arbejde for at begrænse plastikspild på verdensplan. Hvis initiativet fungerer, forventes pantordningen udbredt til samtlige Nettos næsten 500 butikker i Danmark samt i udlandet, hvor Netto driver flere end 800 butikker fordelt over Sverige, Polen og Tyskland. De første erfaringer med pantordningen, som Netto dækker udgifterne til, skal hjælpe til at finde konkrete løsninger på verdens store udfordringer med plastikforurening.
En ny undersøgelse fra Miljøministeriet viser, at de traditionelle plastikposer lige nu klarer sig bedre end f.eks. poser af papir eller biobaseret plast, når man ser på deres fulde påvirkning af miljøet fra produktion til endt forbrug. Nettos nye pantordning er mest bæredygtig, hvis kunderne genbruger posen flere gange inden den genanvendes, i stedet for bare at blive brændt af.
-o-
Dansk Supermarked Group commitment:
Vi vil kæmpe for, at plastik fra vores varer, butikker og logistik ikke ender i naturen
Dansk Supermarked Group ambition:
Vi vil:
Dansk Supermarked Group målsætning:
For mere information kontakt:
Bo Øksnebjerg, generaldirektør WWF Verdensnaturfonden, træffes via pressechef Cecilie Weinholt på +45 3176 1200 eller [email protected]
Michael Løve, direktør for Netto International, via +45 8778 5002
Per Bank, administrerende direktør for Dansk Supermarked Group, via +45 8778 5002.
Netto er Danmarks foretrukne dagligvarekæde og største leverandør af økologi til de danske husstande. Det er vi stolte af. Lige siden Netto slog dørene op til den første butik i 1981, har danskerne taget godt imod idéen om, at alle skal have råd til kvalitet i hverdagen. Det betyder, at Netto er vokset og nu dækker hele Danmark med 462 butikker. I 1990 åbnede Netto sin første butik i udlandet, og i dag er der 1.300 Netto-butikker fordelt i Sverige, Tyskland og Polen. Netto er en del af Dansk Supermarked Group. Læs mere om Netto på www.netto.dk.
Som den største dagligvarekæde har Netto et ansvar for at sætte et særligt aftryk i fødevareindustrien. Det betyder bl.a., at Netto er de første i detailvarehandlen, der har introduceret en mejeriserie med fokus på dyrevelfærd. Derudover har Netto et tæt samarbejde med lokale producenter af økologiske varer.
Dansk Supermarked Group arbejder for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livstil. Flere end 50.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen, Sverige og Danmark servicerer hver uge ni millioner kunder, og en betragtelig del af vores overskud fra føtex, Bilka, Netto, Salling og Wupti går til oplevelser og fællesskab i samfundet gennem donationer fra vores ejer Salling Fondene.
WWF har kontorer i 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF’s stærke position gør, at vi spiller en væsentlig rolle, når beslutninger skal tages globalt som nationalt. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af World Wide Fund for Nature.