Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Netto åbner fremtidens discountbutik på Nordens Alle 1, Sæby

6. februar 2019

Netto åbner fremtidens discountbutik på Nordens Alle 1, Sæby

Nettos nye butik i Sæby er klar med et helt nyt butikskoncept: Ny indretning, nye farver og et særligt fokus på frugt og grønt og nemme måltider. For danskerne efterspørger både det sunde og det nemme.

Det bliver en anderledes Netto, som borgerne i Sæby kan møde, når de fra i dag, den 28. februar, går på indkøb i deres Netto på Nordens Alle 1.

Butikken åbner nemlig med Nettos helt nye butikskoncept, der skal løfte hele indkøbsoplevelsen. Butikken vil adskille sig fra en typisk Netto, idet både indretning og look-and-feel har fået et gennemgribende løft. Og derudover vil butikken opleves anderledes, da alt fra musik og varer til Netto-medarbejdernes tøj er opdateret.

– Vi har ganske enkelt revitaliseret hele vores butikskoncept, som har fået en gennemgribende makeover. Kernen i vores nye koncept vil stadig være det, som man som kunder kender: Nemlig gode varer til de bedste priser. Men med vores nye koncept vil vi i endnu højere grad gerne skabe butikker, som det er rart at være i for kunder og medarbejdere, fortæller Michael Løve, der er direktør i Netto.  

Kernen i butiksoplevelsen vil tage afsæt i Nettos danske og skandinaviske rødder, og udover nye farver og mere lækker look-and-feel har den nye butik også en særlig indretning. Således vil frugt- og grønt-afdelingen spille en mere bærende rolle, ligesom convenience-varer vil få sin egen sektion, så det er nemt for alle at finde de nemme måltider.

Butikschefen i den nye Netto-butik er Rasmus Bak.

Rasmus startede i Netto i Aabybro i august 2017. Rasmus er oprindeligt uddannet tømrer men valgte sidenhen detaillivet. Han er udlært som salgsassistent i Spar hvor han var i 4 år. Herefter kom han til Kiwi hvor han var i 5 år som både butikschef og souschef i Gug, Brovst, Lindholm og Aalborg Ø.

Han glæder sig meget til at byde kunderne indenfor i den helt nye butik:

- Vi glæder os rigtig meget til at åbne butikken og håber, at kunderne tager godt imod vores nye koncept. Butikken får en stort udvalg af frugt og grønt, mere convenience og samtidig er den enkel og nem at finde rundt i. Jeg tror virkelig, at det er noget af det, der kommer til at løfte den samlede kundeoplevelse, siger Rasmus Bak.

Nettos nye butik i Sæby er en af i alt 70 butikker, som Netto enten bygger eller renoverer i 2019. Det er målsætningen, at samtlige Netto-butikker inden for de næste fem år skal renoveres og forvandles, så de står klar i det nye koncept.

Om Netto-butikken på Norden Alle 1

Butikken har et salgsareal på godt 950 m2.

Butikken vil adskille sig fra en typisk Netto-butik i kraft af:

Markant større frugt- og grøntafdeling

En særlig og større sektion med convenience-varer, som findes i forlængelse af frugt- og grøntafdelingen

Ny placering til de kendte Spot-varer, som alt efter varetype vil blive placeret nær det faste sortiment af tilsvarende varer

Mere plads til køl- og frost med plads til præsentation af det ferske kød

Nyt inventar, med en skandinavisk look-and feel-fornemmelse. Eksempelvis med trælook i frugt- og grøntafdelingen.

Nye farver på inventar og væg, hvor den klassiske gule Netto-farve også har fået en opdatering.

Ligeledes justeringer i facadeskiltningen, hvor den gule foliering ikke er en del af vinduerne i butikken – så der kommer meget dagslys ind i butikken.

Indretningen i butikken er udarbejdet, så kunderne nemt kan navigere rundt. Udover frugt og grønt vil også convenience, fersk kød og en lang række andre varer blive fremhævet, så kundens indkøbsoplevelse og indkøbsflow forbedres.

Ændret belysning i butikken, hvor varerne vil være i fokus.

Netto investerer en milliard i nye butikker i 2019

I alt 70 butikker vil åbne i 2019 med Nettos nye koncept:

  • 18 spritnye butikker.
  • 14 vil være butikker, der flytter fra en adresse til ny – og bliver indrettet med det nye koncept.
  • 8 vil være butikker som bliver udvidet og indrettet med nyt koncept.
  • 30 vil være butikker, der gennemrenoveres og opgraderes med det nye koncept.