4. marts 2019
I kampen om at holde plasten ude af naturen, lancerer Netto et nyt tiltag: Affaldssække udviklet af Nettos egen plastaffald. De nye affaldssække, som er de første af sin art i Danmark, kan købes i alle landets Netto-butikker nu. Plastprojektet får rosende ord med på vejen fra Verdensnaturfonden WWF.
I en verden, hvor ressourcernes bliver mindre, er det vigtigt, at affald ikke ender i naturen, men genanvendes som en ressource. En helt ny plastgenanvendelsesmetode, der ligger til grund for de nye affaldssække i Netto, tager kampen op. Ved at sortere det organiske affald fra fødevareemballage kan Netto nu genanvende plastemballagen til fremstillingen af nye produkter. Derved holder Netto plastikken i et lukket system, som gør det muligt at give nyt liv til gammel plast. I første omgang som mere bæredygtige affaldssække til danskerne.
”I Netto har vi en klar ambition om, at plastik ikke skal ende i naturen. Et vigtigt skridt, hvis vi skal lykkedes med det, er at blive bedre til at holde plasten i lukkede kredsløb og sikre, at plast indsamles og ikke mindst genbruges. Derfor synes vi, at det er rigtig spændende at introducere en nyskabende løsning, der kan lave et godt hverdagsprodukt ud af gammel madplastemballage. Det er et område, der er i rivende udvikling og som vi ser mange muligheder i fremadrettet, ” forklarer landedirektør i Netto, Brian Seemann Broe.
Op imod 20 % af det genbrugsplast, som sækkene fremstilles af, stammer fra mademballage, der kan lokaliseres direkte tilbage fra Nettos egne butikker. Ambitionen fremadrettet er at udvikle flere lignende produkter til hylderne i Netto.
Nettos nye affaldssække er således et eksempel på upcycling-tendensen, hvor produkter kan genanvendes, samtidig med at de kommer fra genbrug. Med affaldssækkene på hylderne, er Netto oppe på at genanvende omkring 90% af eget affald.
Det organiske affald i plastemballage er indtil nu ikke blevet genanvendt, men forbrændt eller deponeret som et spildprodukt. Derfor er WWF også positive over for Nettos nye affaldssække, som organisationen ser som et skridt i den rigtige retning for at skåne miljøet for mere plast i naturen.
WWF henviser til, at den nye affaldssæk i Netto er med til at understrege, at virksomheder med fordel kan drage nytte af plastaffaldet fra deres forretning og samtidig gøre en forskel for miljøet ved at tænkte innovativt.
Selskabet bag metoden er Ragn Sells, der arbejder med at minimere, styre og omdanne affald til bæredygtige ressourcer. Ifølge Ragn Sells, er Netto-løsningen er den første af sin art i Danmark.
Fakta boks:
-o-
For mere information kontakt:
Brian Seemann Broe, Landedirektør i Netto, Salling Group, +45 87785002
Om Netto
Netto er Danmarks foretrukne dagligvarekæde og største leverandør af økologi til de danske husstande. Det er vi stolte af. Lige siden Netto slog dørene op til den første butik i 1981, har danskerne taget godt imod idéen om, at alle skal have råd til kvalitet i hverdagen. Det betyder, at Netto er vokset og nu dækker hele Danmark med over 500 butikker. I 1990 åbnede Netto sin første butik i udlandet, og i dag er der 1.300 Netto-butikker fordelt i Sverige, Tyskland og Polen. Netto er en del af Salling Group. Læs mere om Netto på www.netto.dk
Som den største dagligvarekæde har Netto et ansvar for at sætte et særligt aftryk i fødevareindustrien. Det betyder bl.a., at Netto er de første i detailvarehandlen, der har introduceret en mejeriserie med fokus på dyrevelfærd. Derudover har Netto et tæt samarbejde med lokale producenter af økologiske varer.