Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Project & Strategy Manager

I Netto er vi meget optaget af at se talenter vokse og udvikle sig. Både i butikkerne og på vores hovedkontor i Køge, hvor vores medarbejdere kommer fra mange forskellige baggrunde og gør deres bedste hver dag for at vi kan gøre en positiv forskel og stå stærkt i et meget konkurrencepræget marked.

Med de mange udfordrende opgaver Netto står med, og som en del af den spændende investeringsagenda Salling Group er i gang med, har vi behov for en analytisk og ambitiøs højre hånd til vores COO office. Du vil rapportere direkte til COO, Kasper Bachmann Jørgensen, og facilitere og supportere den samlede ledergruppe i Netto, herunder i særdeleshed CEO Braw Bakir.

I rollen som Project & Strategy Manager vil du være ansvarlig for at scope, drive og lede strategiske prioriteter og projekter, der er kritiske for Nettos position i markedet. Dine opgaver vil spænde bredt og bære præg af din evne til at strukturere komplekse opgaver, håndtere fortrolige informationer samt være en solid og betroet sparringspartner til vores COO og den samlede ledergruppe.

Specifikt vil du drive projekter og have en vital rolle i form af at drive strategiske projekter samt optimeringen af vores drift på tværs af +500 butikker. Derudover vil du have ansvaret for udvikling af vores Must Win Battle plan samt at tilsikre denne eksekveres effektivt via tydelige milestones, targets og konsekvent opfølgning med de ansvarlige i ledergruppen.

Dette er en rolle, hvor det er vigtigt at du besidder stærke projektleder evner, problemløsning, effektiv håndtering af stakeholders og samtidig få unik erfaring og forretningsindsigt i international retail. Rollen giver samtidig bred berøringsflade med den øverste ledelse i Netto og Salling Group og anses som et springbræt til en relevant lederstilling i Salling Group på sigt.

Dine ansvarsområder:

  • Udvikling, facilitering og implementering af strategiske projekter
  • Diverse analyser og præsentation af vigtige insights til ledergruppen
  • Projektleder på udvalgte høj-prioritets projekter
  • Generel support til COO og bistå kritisk udvikling af vores drift
  • Koordinering og relevant vidensdeling ift. specifikke initiativer på tværs af organisationen
  • Planlægning og koordinering af vigtige møder, herunder sikre kommunikation, next steps og opfølgning – så ting ikke falder mellem stolene

Dine kompetencer

Vi forventer, at du er nysgerrig og ivrig for at lære nyt.

Derudover har du:

  • Generel god forretningsforståelse ift. hvordan strategi og beslutninger påvirker finansiel, operationel og salgsmæssig performance
  • Du er særlig stærk til at kommunikere og evner at koge omfattende budskaber ned i en skarp fortælling mundtlig og skriftligt i præsentationer
  • Du arbejder proaktivt, med højt drive og har stærke stakeholder egenskaber
  • Relevant kandidatgrad (f.ex. cand.merc, cand.merc eller cand.polit)
  • Minimum 3 års erfaring som konsulent, projektleder eller tilsvarende rolle
  • Kommercielt mind-set og det er et plus hvis du har viden om eller erfaring fra retail / FMCG
  • Du bringer generelt et højt energiniveau med på arbejde

I Netto har vi over 500 butikker med 15.000 kolleger. Vi har også en stor opgave med at gøre hele forretningen og det vi sælger mere klimavenligt og samtidig investerer vi milliarder i en historisk omfattende modernisering af vores butikker, så der er masser at tage fat på.

Hvis du tænker det er noget for dig, så send ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende. Ansøgningsfrist er 31. maj 2022. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR Chef, Christian Dahl på [email protected].

ArbejdsstedMimersvej 1, 4600 Køge
Timer pr. uge
Tiltrædelse1. august 2022
Netto-avisen