Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Netto søger en dygtig konsulent til Space Management

I Netto fylder sammenhold, engagement og fællesskab rigtig meget, og hos os får du Netto-kulturen ind under huden.  Det er følelsen af fællesskab, der gør, at vi er så gode til at få tingene til at lykkes og nå vores mål – men vi er også på vinderholdet, og det giver stolthed og begejstring i jobbet. Vi arbejder hver dag for at give vores kunder en god indkøbsoplevelse og gode kvalitetsvarer til den laveste pris. Herunder en lang række spændende spotvarer.

 

Gode Grunde til at vælge os…

Space Management i Netto Danmark har i de senere år gennemgået en kraftig udvikling og vi leder derfor efter en Space Management konsulent, som blandt andet skal være medansvarlig for opbygningen af planogrammerne til vores butikker, så der skabes optimale løsninger i forhold til vores medarbejdere og kunder.

Du vil således få muligheden for at sætte dit præg på Netto og dermed mange danskeres hverdag. Dette gør du blandt andet ved at bidrage med dit indgående kendskab til Nettos, eller andre detailkæders, måde at indrette butikkerne og håndtere varerne på. 

 

Jobindhold

Du vil få din daglige gang på vores hovedkontor i Køge – blot 30 minutter fra København.

Du vil blive en del af Salg & Drift-afdelingen, som består af en række forskellige afdelinger, der alle har til formål at skabe de bedst mulige forudsætninger for vores kolleger i butikkerne. Dette tæller bl.a. IT, space, kundeservice, vores medarbejder app og flere andre afdelinger. I Salg & Drift brænder vi, for det vi laver og for at gøre en forskel.

Vi tilbyder et spændende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Stillingen er fuldtid og med løn efter kvalifikationer, pensionsordning samt en række personalegoder som f.eks. rabatordninger i Salling Groups kæder.

 

Opgaver:

  • Udarbejde planogrammer til vores butikker for på den måde at sikre en optimal eksponering af vores sortiment både i forhold til omsætning og butiksdrift, samt skabe løsninger, der sikrer en hurtig navigation på hylderne for vores kunder
  • I forbindelse med planogramudarbejdelsen, at samarbejde med både dine kollegaer i Assortment, Indkøb i Salling Group, samt en række eksterne leverandører
  • Servicere vores butikker i forhold til space-relaterede spørgsmål
  • Informere omkring ændringer i space
  • Holde styr på butikkernes indretning og fysiske størrelser i forhold til planogramkategorierne
  • Levere data fra Spaceman til projekter i virksomhedens øvrige afdelinger

 

Vi er et godt match hvis du…

  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • Er detaljeorienteret og analytisk anlagt, men mestrer også at bevare overblikket i travle perioder
  • Er god til at kommunikere i skrift og tale og være en del af et team
  • Brænder for at gøre en forskel i Netto
  • Har butikserfaring fra Netto eller anden større detailkæde
  • Behersker Microsoft Office pakken (Outlook, Excel, Word og Power Point)
  • Har kendskab til SAP
  • Har kendskab til Spaceman, men ikke en forudsætning
  • Har kørekort og adgang til bil (regelmæssige butiksbesøg må påregnes)

 

Har vi fanget din opmærksomhed?

Så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest d. 4. december 2022. Bemærk venligst, at vi behandler ansøgningerne løbende og at alle ansøgninger behandles fortroligt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Space Manager Kim Frahm Pedersen på tlf. 6056 3128, eller mail. [email protected]

 

Netto – en del af Salling Group

Salling Group er en mangfoldig arbejdsplads med 60.000 medarbejdere i Danmark, Tyskland og Polen.

Vi driver butikker, varehuse, cafeer, spisesteder og webshops med vægt på kvalitet, service og omtanke for de samfund og den klode, vi er en del af.

Vi brænder for at gøre hverdagen bedre for vores kunder

 

 

 

ArbejdsstedMimersvej 1, 4600 Køge
Timer pr. uge37
Tiltrædelse1. januar 2023