Påsken nærmer sig og det betyder, at hylderne i Netto begynder at blive fyldt med diverse former for æg. I dag skal det ikke handle om dem af chokolade. Nej, du skal have opskriften på en skøn påskeret med æg, der mætter godt og som vil pynte pænt på påskebordet.
Her får du en opskrift på en alternativ, skøn og velsmagende påskeret, du kan spise med god samvittighed. Har du ikke vaffeljern, kan du bruge de smarte vaffelforme i silikone – de er lige til at putte i ovnen.
Til 1 personer
Rødbedevafler
1 dåse kikærter (240 gram i drænet vægt)
4 æg
1½ spsk fiberHUSK eller loppefrøskaller
2 spsk. havregryn
150 g rødbede, skrællet
1 drys salt
½ tsk. bagepulver
1 spsk. olie til at stege i
Avocadomad
1 rødbedevaffel
1/2 avocado
1 æg
Olie til panden
Friske krydderurter (kan undlades)
Salt og peber
Gnavegrønt
Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne til rødbedevaflerne i en blender, og kør til en ensartet masse. Fordel halvdelen af dejen på den belgiske vaffelform, glat dejen ud og kom formen ind i mikroovnen ved medium varme i 4-6 minutter.
Kom olie på en varm pande, placér en æggering på panden og slå et æg ud deri. Steg ægget i 1-2 min, så det bliver til et spejlæg.
Del avocadoen, fjern stenen, og skær den i skiver. Placér spejlæg og ½ avocado på vaflen, og drys med friske krydderurter og salt.
Spis gnavegrønt til.
Tip! Du kan også lave vaflerne søde og bruge dem til morgenmad ved at tilføje 2 spsk. honning og 2 tsk. kanel til dejen.
Velbekomme!
Xx Michelle