Starten på et nyt skoleår er den perfekte anledning til at pifte børnenes madpakker op. Men hvordan laver man en nærende madpakke, der ikke kommer retur i madkassen? De fleste forældre kender følelsen, når børnene kommer hjem med semi-fyldte madpakker. Man bliver bekymret og utryg over, om ens børn nu har fået den energi, der skulle til for at sikre leg og læring. Derfor vil vi i Netto gerne give forældre inspiration til hurtige og nemme madpakker, så vi sammen kan sikre, at vi får tomme madkasser med hjem.
Vi har derfor udfordret to influencere til at lave madpakker, som lever op til:
Her på siden kan du derfor finde inspiration fra:
Du kan også hente den samlede inspiration i en PDF her, så du kan udskrive og hænge op på køleskabet.
Nederst finder du også inspiration fra Sydhavnsmor, Madogmonopolet, Madling.dk og Louise Mahnkopf.
Louise Sjødahl Mahnkopf lever langt hen ad vejen et helt normalt liv, med et helt almindeligt 8-16 job, og ser sine venner, familie osv. Dog er der lige det, at hun bor i et hus med to fantastiske mænd, Silas og Johannes, som har været gift. Sammen har de børnene Maggie My, 5 år og Bob Jones, 3 år.
Maggie My skal starte i skole til sommer, og derfor ser Louise dette som en god test af madpakker. Louises madpakker henvender sig til både børnehave- og skolebørn.
Madling er en blog om rejser og børneudflugter, hobby og små gør-det-selv projekter. Mie, der står bag bloggen, deler også tips til haven, hverdagsliv, børnefødselsdage og indretning - men hendes primære fokus er mad og opskrifter. Mie elsker at lave mad og deler på bloggen en masse opskrifter på nemme hverdagsretter, hjemmebag og madpakker.
Mie har to drenge på 7 og 10 år, der går i skole.
Madling har fokuseret på ØGO. Pålægget og grøntsagerne går igen hen over ugen, så de kunne nå at få det brugt og minimere madspild.
Bag Mad & Monopolet står Mads Schytte. Mad & Monopolet er en mad- og livsstilsblog, der bedst beskrives som “Et gastronomisk frirum i børnehøjde“. Bloggens omdrejningspunkt er Familiefarens liv, som gælder alt lige fra besøg på Michelin-restauranter, rejser verden rundt og spiritus til noget, som faktisk er vigtigere, nemlig “hverdagslivet” med hans tre døtre. Derfor fyldes bloggen også med daglige madpakker og børneretter.
Pigerne er 11, 10 og 8 år, og madpakkerne henvender sig derfor til skolebørn.
Mads har fokus på at inddrage døtrene i madpakkerne, ligesom han gerne vil gøre det nemt at tænke frem i tiden. Derfor bruger han fx en hel kylling, som udgør aftensmad en dag, mens resterne giver bruges til madpakker de efterfølgende tre dage.
Sydhavnsmor.dk er en livsstilsblog om livet som Københavnerkvinde- og mor. Bag Sydhavnsmor står May. Hun har fokus på sundere livsstil og mad, kultur, bolig mm. Sydhavsmor laver madpakker til skolebørn, da hun er mor til Uma, der går i 1. klasse, og snart følger sønnen Sofus trop i skolen.
Sydhavnsmor har fokus på madpakker, der ikke tager mere end 10 min. at lave, at undgå madspild, og madpakker lavet på budgetvenlige økologiske produkter.