Grillsæsonen er over os, og vi har trukket os udenfor, hvor aftensmaden tilberedes. Det er ikke kun bøffer og pølser som kan grilles. Alt kan grilles - også den klassiske pandekage. Her får du to forskellige opskrifter. En opskrift på den, som du kan spise til aftensmad og en opskrift på den søde, som du kan spise til dessert.
Se hvor nemt det er at lave pandekager på grill her, og find opskrifterne nedenfor.
Pandekager med grillede frugter på spyd, vaniljeis og chokoladesauce.
Ingredienser:
8 store jordbær
2 kiwifrugter
½ mango
2 æg
3 dl mælk
30 g smeltet smør
150 g ricotta
4 kugler vaniljeis
25 g flormelis
1 tsk salt
150 g hvedemel
chokoladesauce
Fremgangsmåde – i rækkefølge:
Pisk æg, flormelis, salt og mælk sammen. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen og pisk til dejen er blank.
Rør smeltet smør i dejen og lad den hvile 30 min.
Bag 8 store tynde pandekager på en pande fx på grillen.
Sæt jordbær og store tern af kiwi og mango på spyd og grill dem hurtigt 1-2 min. på hver side.
Servering:
Fold pandekagerne og anret med vaniljeis, frugt og chokoladesauce.
Madpandekager med spinat bagt på grillen og serveret med ricotta, røget laks, agurk og friske krydderurter.
Ingredienser:
200 g røget laks i skiver
100 g frisk spinat
2 skoleagurker
krydderurter
2 æg
3 dl mælk
30 g smeltet smør
150 g ricotta
1 tsk salt
150 g hvedemel
Fremgangsmåde – i rækkefølge:
Pisk æg, salt og mælk sammen. Tilsæt hvedemel lidt af gangen og pisk til dejen er blank.
Rør smeltet smør og spinat i dejen og lad den hvile 30 min.
Bag 8 store tynde pandekager på en pande fx på grillen.
Servering:
Fold pandekagerne og anret med røget laks, agurk, ricotte og masser af friske krydderurter.