Appelsin hører julen til, men pærer, kakifrugt og figner er også blevet en fast del af julens frugtskål. Vi guider dig og giver ideer til hvordan du bruger julens frugt.
Selvom du kan få pærer hele året, så har vores egne pærer traditionelt set sæson fra september til december, så julen er ofte sidste chance for at sætte tænderne i de lokale frugter. De søde pærer passer godt til julens fede mad, og måske netop derfor elsker vi dem i julen. Dine pærer holder sig længere, hvis du opbevarer dem i køleskabet, men tag dem ud før de skal serveres, de smager nemlig af mest, når de har stuetemperatur.
Enkelt marineret frugtsalt
Server frugtsalaten med vaniljeis eller råcreme.
Sharon eller kakifrugt? Navnet bliver brugt i flæng om den orange, eksotiske, søde frugt, der i udseende minder om en bøftomat. Kaki er den oprindelige frugt, som stammer fra Asien, mens Sharon er en forædlet version, som kun bliver dyrket i Israel. Kaki skal være overmoden før den er god at spise. Den umodne kakifrugt indeholder nemlig tanniner (garvesyre), som godt kan give ondt i maven.
I Sydeuropa halverer man frugten og spiser den med teske som dessert.
Tørrede figner kender vi fra julen, men da det er blevet nemmere at transportere frisk frugt, er friske figner nu også blevet en del af julens frugtskål. Friske figner smager meget anderledes end de tørree. De har en langt mere frisk og grøn smag, som passer godt både i det søde og salte køkken. Friske figner skåret i både smager fantastik i grønne salater med høvlet parmesan eller serranoskinke.
Du kan også prøve at bage fignerne, og bruge dem enten som dessert eller tilbehør til and, flæskesteg eller juleskinke.
Bagte figner
Du skal beregne en figen pr. person