Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Finurlig og sjov gaveindpakning

Gaveindpakningen er næsten halvdelen af glæden ved at få en gave. Så gør lidt ekstra ud af pynten på julegaverne i år og få dobbelt glæde både når du pakker den ind og når den bliver pakket op.  

Sjove julemotiver for børn og voksne

Hvis gavepapiret er lidt kedeligt (eller fornuftigt) så gør lidt ekstra ud af at klistre sjove motiver på, som giver en sjov 3D effekt.

Sådan gør du:

Rensdyr: Klip gevir i glimmer pap og lim på en pakke (evt. print og klip efter det), tegn øjne på med en sort tusch og lim en rød pompon på som næse.

Juletræ: Klip et juletræ af grøn glimmersticker og klister det på pakken. Lim små farvede pomponer på juletræet som pynt. Klip en julestjerne i glimmer pap og lim den på toppen af juletræet.

 

Tip! Hele familien kan deltage i at pynte ”julegavetræet” med lim, glimmer og sjove stickers

Fine vedhæng på gaverne

Dine julegaver bliver meget personlige, hvis du hænger fine vedhæng på gavebåndet. Vedhænget bliver en helt lille ekstragave i sig selv en ekstra gave.

Sådan gør du:

Bind velourbånd om en pakke og bind en knude. Sæt fire klokker på en snor, og bind omkring knuden.

Sæt flere klokker på sejlgarn eller andet bånd, vikl snoren med klokker et par gange omkring pakken og lav en knude. Fordel klokkerne som du vil på pakken.

 

Tip! Du kan bruge juletræspynt som kugler, klokker eller julehjerter som vedhæng. Pynten bliver så en del af julepynten til næste år. Se hvordan du fletter flotte hjerter her.

Få inspiration til, hvordan du kan peppe din indpakning op og lægge de fineste julegaver under træet
KREATIVE IDEER TIL GAVEINDPAKNING

Pimp gavekortet op

Gavekort kan være en rigtig god julegave, men kuverter er lidt kedelige. Hvorfor ikke pimpe kuverten op med masser af glimmer.

Sådan gør du:

Vælg en boblekuvert i en flot farve, eller spraymal den med glimmerspray. Lav for eksempel striber på boblekuverten med malertape og spray med guld. Når maling er tør tages tapen af.

Du kan også vikle et flot bånd flere gange rundt om kuverten og binde en knude. Vælg et bånd med tekstur eller skrift på, så kuverten får lidt kant.

Gør kalendergaven mere personlig ved selv at pakke gaverne ind og præsentér dem på kreativ vis
HJEMMELAVEDE PAKKEKALENDERE TIL BØRN, VOKSNE OG DYR

Skift båndet ud med tape

Er du løbet tør for gavebånd eller har brug for en flot måde at få klistret gaven ekstra godt sammen, så er dette løsningen for dig

Sådan gør du:

Vælg flot tape med glimmereffekt eller med flotte mønstre på.

For at få en flette-effekt lav først en stribe på langs, derefter på den brede side, derefter på langs igen og så fremdeles. Hold det enten «rent» i én farve, eller miks flere farver Hvis der skal være knald på farverne.

Tip! Du kan også klippe strimler ud i flotpapir og lime dem på, hvis du ikke har flot tape.

Få ideer til, hvordan du kan præsentere pakkekalenderen
IDEER TIL DEKORATIVT OPHÆNG AF PAKKEKALENDER