Bland 175 g hvedemel, flormelis og salt og smuldr 125 g smør i. Saml dejen med en æggeblomme og lad den hvile 30 minutter i køleskabet, inden den rulles ud og lægges i en smurt tærteform.
Tænd ovnen og stil temperaturen på 200C. Halvér nektarinerne og fjern stenene. Skær nektarinerne i både. Rør 100 g smør, 100 g rørsukker og marcipan sammen til en mandelcreme. Rør 1 æg og 2 spsk. hvedemel i og kom mandelcremen i tærten. Læg nektarinerne i og drys med 2 spsk. rørsukker. Bag tærten nederst i ovnen i ca. 30 minutter, til bunden er gylden og sprød og mandelcremen fast.