Gnid anden indvendig med groft salt.
Fyld anden med 2 æbler samt 2 appelsiner skåret i både og luk med en kødnål.
Pensel anden med smeltet smør og læg den på en rist over en bradepande.
Steg anden i 2 timer ved 125C., hæld fedtet fra, og læg anden direkte ned i bradepanden.
Kom halve løg, kvarte appelsiner, svesker og kanel ved og hæld friskpresset appelsinsaft hen over og steg videre i 2 timer.
Dryp jævnligt anden med lidt af stegeskyen.
Tilsæt halve æbler uden kernehus, spæd evt. med lidt bouillon og steg endnu ½-1 time.
Anden er stegt, når låret løsner sig let, eller når et prik med en stegegaffel i låret giver klar saft.
Hæld skyen fra. Si den og fjern skummet fra fedtet. Bring skyen i kog sammen med resten af bouillonen og balsamico.
Jævn sauce med majsstivelse rørt ud i lidt vand og smag til med honning, salt og peber.
Kog kartoflerne møre i letsaltet vand ca. 20 min.
Parter anden og læg evt. stykkerne i en bradepande, hvis den ikke skal serveres med det samme.
Brun evt. anden, til skindet er sprødt under grillen lige inden servering. Kig hele tiden på anden, det går pludselig stærkt.