Kom spareribs i en gryde og dæk kødet til med vand. Tilføj et løg, en gulerod, en spsk. salt, en tsk. korianderfrø og en tsk. fennikelfrø. Lad det simre i 2,5-3 timer, indtil kødet er mørt og lækkert. Lad det køle af.
Steg det andet løg i ca. 15 minutter indtil det er næsten karamelliseret. Tilføj de finthakkede hvidløg og krydderier, og steg yderligere i et par minutter. Tilføj æblecidereddiken og lad retten simre i et par minutter før resten af ingredienserne tilføjes. Lad sovsen simre yderligere i ca. 30-45 minutter før sovsen sættes til side til afkøling.
Massér spareribs med barbecuesovsen og lad kødet marinere i 2-3 timer. Mariner eventuelt kødet natten over.
Grill kødet i ca. 5-10 minutter på hver side. Kødet skal karamelliseres og være en smule ’brændt’.
Skær kålen i tynde strimler. Bland den med citronsaft, olivenolie, hakket mynte, persille, salt og peber. Kålsalaten er bedst at lave lige før servering.