Kold risengrød kogt på havredrik og smagt til med vanilje. Serveres med masser af friske jordbær drysset med lidt vaniljesukker. Perfekt morgenmad eller eftermiddagssnack.
Bring havredrik og grødris i kog under omrøring og lad det simre for svag varme i 50 min. Smag til med salt og sæt grøden til afkøling. Rør den kolde grød sammen med vaniljekorn samt flormelis.
Skyl bærrene og skær dem i mindre stykker.
3. Servering
Fordel grøden i skåle og top med friske bær. Drys med lidt vaniljesukker og server straks.