Læg linserne i blød natten over. Linser kan holde sig i en måned på køl, så lav eventuelt en stor portion, som du kan bruge til andre retter.
Si linserne dagen efter, og opvarm rapsolie på en pande. Steg linserne indtil de er sprøde. Læg noget køkkenrulle på et fad og lad papiret suge olien fra linserne. Drys salt på linserne.
Opbevar de sprøde linser i en beholder og brug dem til salater, kødretter, grøntsager m.m.
Hæld 50 g salt på en bakke og fordel rødbederne herpå. Bag rødbederne med skindet på i 3-4 timer ved 140 grader indtil de er møre. Pil skindet af. Skær rødbederne i tykke skiver, og grill dem på begge sider indtil de får sprøde grillmærker. Krydr rødbederne med salt, peber og en smule æblecidereddike.
Brun smørret i en lille gryde – sørg for, at smørret ikke brænder på. Rør yoghurten sammen med saften fra en halv citron, salt og peber.