Så er det ved at være tid til madpakker, og snart er familien tilbage til hverdagen med vækkeur og morgentravlhed. Få idéer til, hvordan du kan pifte dagen op med lækre, spændende og ikke mindst lette madpakker.
En madpakke skal, uanset om den er til børn eller voksne, være lækker at se på, for mad spises også med øjnene. Sådan kan du på enkel vis pifte madpakken op:
En madpakke skal være mættende, så derfor bør den altid indeholde disse fem ting:
Hvis du mangler lidt inspiration til, hvad du skal putte i madkassen, kan de prøve en af disse tre idéer, som både børn og voksne kan lide:
Rugbrødssandwich med fiskefrikadelle
Smør to skiver rugbrød med peberfrugtpesto, og skær en fiskefrikadelle i skiver. Læg den sammen med rucola og agurkestrimler skåret på langs med en gulerodsskræller.
TIP!
Opgradér din rugbrødssandwich ved at smide den i toasteren.
Wrap med avocado og laks
Smør en fuldkornswrap med friskost, fordel røget laks, avokado i skiver og friske spinatblade. Rul wrappen sammen, og rul madpapir om den, så den ikke går op.
Pastasalat
Brug resterne fra aftensmaden, og lav en lækker pastasalat. Bland pasta, cherrytomater, let dampet broccoli og kylling i mindre stykker. Brug hytteost som dressing.
Det tager ikke lang tid at smøre én madpakke, men hvis du skal smøre til hele familien, så bliver det pludselig en ret stor opgave.
Lad alle smøre deres egen madpakke. Har du små børn, kan de måske hjælpe med at bage pølsehorn eller pizzasnegle i weekenden, så der er til næste uges madpakker.
Hvis du ikke er et A-menneske, så smør madpakken om aftenen. Den kan snildt holde sig i køleskabet natten over.