Vi elsker bananer. De passer perfekt til alle dagens måltider, lige fra skivet på knækbrød eller havregryn til en hurtig aftensnack før sengetid. Vi guider dig til hvordan du opbevarer dem bedst, og undgår at smide de brune overmodne ud.
Bananer modner meget hurtigt, det gør de fordi de udskiller ethylen, som får frugt og grønt til at modne, herunder også bananerne selv.
Sådan gør du
Vidste du at bananer botanisk set er et aflangt bær og ikke en frugt
Hvis du får grønne bananer med hjem i indkøbskurven kan du speede modningsprocessen op ved at udnytte bananers følsomhed for ethylen.
Hvis du lægger bananer sammen med umodne avokadoer, så modner avokadoerne hurtigere
Bananer er gode at fryse ned. Har du har et par plettede overmodne stykker liggende i frugtskålen, så smid dem ikke ud, men frys dem ned. Du skal blot skrælle dem først og lægge dem i en frysepose.
Frosne bananer er perfekte til smoothies, hvor du blot blender dem sammen med resten af ingredienserne, de giver sødme og en cremet konsistens.
Frosne bananer kan sagtens bruges i kager. Lad dem dog først tø op inden du tilsætter dem til dejen.