Friske krydderurter smager, dufter, og ser godt ud i madlavningen. De krydderurter du køber i små potter i supermarkedet, kan være svære at holde liv i, når først de er kommet hjem i køkkenet. Men med disse enkle tips, kan du få dem til at leve længere, og høste af dem igen og igen.
Krydderurter har brug for masser af lys, så stil dem nær et vindue eller ved en lampe. Et vestvendt vindue er perfekt, men stiller du krydderurterne i et sydvendt vindue, skal du blot huske at vande ofte, måske flere gange om dagen på særlige solrige dage.
Tip! bruger du mange friske krydderurter, så hav flere potter af samme krydderurt stående, så du kan rotere imellem dem
Det er nemt at komme til at overvande sine krydderurter. Den enkleste måde at vande på er, ved at lade krydderurterne stå i vand i 10-15 minutter i håndvasken, og derefter blot tage dem op, og lad dem dryppe af. Brug lunken vand, så de ikke får et kuldechok. Krydderurter i lerpotter skal du vande oftere, end hvis de står i plastikpotter, fordi vandet fordamper lettere i lerpotterne.
Tips! Hvis du ikke bruger alle dine friske krydderurter, kan du klippe dem af og fryse dem ned i en plasticpose. De frosne krydderurter er nemme at hakke og klar til brug med det samme.
Krydderurter i potter står tæt, og jorden er tømt for næring, når du får planten hjem. Sørg for at give planterne gødning, men undgå at overgøde. Brug f.eks. en ”hver-gangs-gødning” hvor du hælder gødning i vandet, så planterne bliver gødet let. Det er kun i foråret, at krydderurter har brug for gødning. Undgå at gødningen rammer bladene.
Tip! Når du høster basilikum, skal du nippe lige over et bladpar, så kommer der nye skud fra bladhjørnerne.
Sæt dine krydderurter fri, og de lever længere. Tag planten ud af potten, skil den ad og omplant krydderurten i en større potte, så der kommer plads mellem stænglerne, og rødderne får luft. Potten må gerne være ca. 3 gange så stor, som den potte krydderurten stod i som udgangspunkt.
Nogle krydderurter er nemmere at holde i vindueskarmen end andre, så hvis du gerne vil have succes med de friske krydderier, så gå efter disse typer: