Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Ryd op i dit rod – 8 enkle tips

Ryd op i dit rod, handler ikke kun om at rydde op, så det ser pænt ud, men at få smidt ud i gemmerne og få ryddet mentalt op. Vi giver dig 8 enkle råd.

Begynd med små oprydningsopgaver

Det kan godt være meget uoverskueligt, hvis du skal rydde op i hele huset op, så start i det små med en enkelt overskuelig opgave. Vil du gerne have styr på køkkenet, så start f.eks. med den nederste køkkenskuffe eller skabet under vasken.

Vælg nemme opgaver

Man skal øve sig i at rydde op – nogle er bedre til det end andre. Så start med at rydde op i ting, som du ikke har følelser i, fx magasiner, kassen med vanter og huer eller krydderihylden. Dvæl ikke for meget ved hver ting, tag hurtige beslutninger. Nederst får du tips til, gode spørgsmål du kan stille dig selv, hvis du er i tvivl om enting skal smides ud 

Gem ikke på ting bare "for en sikkerheds skyld". Det er der, at rod opstår, NETOP fordi man gemmer på alt.

Lav en plan

Lav en plan for hvor du skal begynde og hvor du skal ende. Bryd evt. planen op i delmål, hvis du har svært ved at få overblik. Tænk på, at det tager tid at rydde op og nogle gange kan et rum eller et skab tage længere tid en du havde regnet med.

Sorter i flere bunker

Når du sorterer, så sorter i flere bunker og have kasser og store sække klar, så det, der skal smides ud, kommer væk med det samme:

  • en beholde-bunke
  • en smide ud- bunke
  • en transit-bunke
  • en måske-bunke

Transit bunken bruger du til ting, du vil beholde, men som skal ligge i et andet rum. Du kan også vælge at lave en bunke med ting, som skal gives væk, sælges på loppemarked, eller som du er i tvivl om og lige bliver nødt til at tænke over.

Sæt en dato for hvornår tingene skal smides ud

Hvis du laver en bunke med ting, som skal videre på loppemarked eller du skal tænke over. Så sæt en dato for hvornår det skal være væk. Vær ærlig overfor dig selv, hvis du ikke får tingene skippet videre eller kommer på loppemarked som planlagt, så smid tingene ud efter f.eks. 3 måneder.

Al ting på faste pladser

Noget der ofte skaber rod, er når ting ikke har en faste plads. Sørg for at beslutte, når du rydder op, hvor de ting du beholder skal opbevares. Brug kasser, kurve og lignende til at opbevare dine ting i, så det er nemt at finde dem, og lægge dem på plads igen. Det gør også, at dit hjem ser mere ryddeligt ud, at fx cykellygterne ikke ligger i en bunke på kommoden, men i en skål eller lille kasse kun til det.

Gode spørgsmål du kan stille dig selv, når du sorterer

  • Har jeg brugt denne ting indenfor det sidste år?
  • Ville jeg købe denne ting, hvis jeg lige nu stod i en butik kiggede på den?
  • Er det fordi jeg ved hvor mange penge jeg har betalt for tingen, at jeg ikke kan nænne at smide den ud/give den væk?
  • Har jeg følelser forbundet med denne ting?
  • Har jeg en lignende ting, som kan bruges i stedet for?
  • Passer denne ting ind i mit liv eller min bolig?
  • Gemmer jeg denne ting, fordi jeg har tænkt mig at reparere den- og hvor realistisk er det, at jeg får den repareret?
  • Hvornår har jeg tænkt mig at bruge denne ting, og hvor realistisk er det, at jeg får brugt den?

Ros dig selv

Husk at sætte pris på dine fremskridt. Ros dig selv og fortæl dig selv, at det er flot, at du er gået i gang og at du gør det godt