Overvejer du en kødfri dag om ugen, eller ønsker du bare at leve mere vegansk? Find ud af, hvorfor soja er et godt alternativ til kød.
Sojabønner er en et-årig plante fra ærteblomstfamilien og stammer fra Østasien. I dag dyrkes den også i Sydeuropa og Amerika. Sojabønnen findes i to forskellige udgaver:
Edamame-bønner
Denne bønne er en type af sojabønner, der høstes, inden de er helt modne. De er større, sødere og mere smagfulde end almindelige sojabønner. Du kender dem typisk fra sushirestauranter, hvor de grønne sojabønner serveres let kogte med bælg og drysset med flagesalt.
Tørrede sojabønner
De fås som gule eller sorte. De gule er mest almindelige i Danmark og behøver ikke at ligge i blød før kogning. De kogte sojabønner er gode som fyld i supper, postejer eller gryderetter.
Læs på lime.dk: Vil du gerne gøre noget godt for klimaet? Få 6 vaner, du skal ændre her.
For vegetarer og veganere er bælgfrugter generelt en vigtig proteinkilde, og her er sojabønnen særlig god, og kan sidestilles med kød. Sojabønnerne er derfor også en vigtig ingrediens i den nye plantefars, der er kommet på markedet som et alternativ til hakkekød for veganere og vegetarer – og alle andre, der ønsker at skære ned på kødforbruget.
Få 3 ideer til middagsretter med plantefars her.
Sojabønner indgår også i en lang række sojaprodukter. Kan du ikke tåle komælk, kan du få sojamælk og sojayoghurt. Derudover findes soja også i forskellige smagsfremmende produkter som sojasauce, tamari og miso.
Køb en pose frosne edamame-bønner uden bælg, så har du en lækker snack på kun få minutter. Hæld kogende vand over bønnerne, lad dem trække et par minutter og si vandet fra. Drys med lidt salt og citronsaft og voila!