Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Få styr på hjemmekontoret

Uanset om du har et kontor derhjemme, eller blot et hjørne til dine papirer, så kan dine regninger, aftaler, kuglepenne m.m. godt blive opbevaret på en måde, som både er praktisk og smukt at se på. Vi guider dig til smukke og praktiske løsninger til hjemmekontoret.

Før du går i gang med dit hjemmekontor

Uanset om du allerede har en arbejdsplads derhjemme, eller skal til at lave en, så er det en god ide at tænke på, hvad dine behov og forventninger er. Derefter kan du gå i gang med at rydde op og væk, så du får et overblik og nemmere kan komme til.

Godt at tænke på:

  • Hvor ofte skal du bruge denne arbejdsplads?
  • Skal dette sted bruges til andre ting? F.eks. lektielæsning, opbevaring af støvsugeren etc.
  • Hvor meget opbevaringsplads har du brug for? Har du brug for plads til mapper, printer, kuglepenne, stof-prøver etc.
  • Har du lys nok? Lys er vigtigt, så måske skal du sørge for at på plads til en bordlampe
  • Har du en ordentlig stol? Skal du sidde meget ned, bør du investere i en god kontorstol, som du kan indstille, så den passer til dig.

Al ting på sin plads

Opbevaring er vigtigt. Hvis alting har sine faste pladser, så undgår du at skulle rydde op hver gang du skal til at arbejde.

  • Sæt lange hylder op, så der er god plads til mapper og dine andre kontorredskaber.
  • Giv din printer en fast plads, f.eks. en hylde, så du ikke skal flytte rundt på den, eller den står på gulvet.
  • Bor huller i bordet, så ledninger og kabler ikke ligger og flyder. Sæt et fordelingsstik op under bordet, så du nemt kan få ekstra strøm.
  • Sørg for at have ind- og udbakker til papirer, så regninger og kvitteringer ikke bliver væk. Brug f.eks. smukke stabelbakker eller papæsker.
  • Opbevar blyanter, kuglepenne og klips i hver sin holder, så det er nemt at finde og få overblik over.

Undgå forstyrrende elementer

En arbejdsplads, skal være et sted, hvor du kan koncentrere dig og undgå at blive forstyrret. Derfor er det en god ide at tænke i at indrette med få farver og gerne lyst, så selv mørke vinterdage føles lyse.

  • Køb ringbind i ens farver, så du undgår et rodet udtryk på hylderne.
  • Køb bladholdere i ens farver. Så du kan opbevare magasiner eller papirer, som ikke kan komme i ringbind, uden at det bliver et farve-virvar
  • Invester i en magnettavle eller whiteboard-tavle, hvis du har brug for et moodboard/inspirationsoversigt, eller en opslagstavle