Selvom vi ikke spiser så mange kartofler, som vi har gjort, så er kartoflen stadig en vigtig del af vores kost. Vi guider dig til hvilke kartofler der er godt til hvad, og hvordan du opbevarer dem bedst.
Kartofler er ikke bare kartofler. Der er sorter der egner sig bedre til nogen ting end andre. I Danmark ser vi ikke så meget på sorter, men mere om det er en bagekartoffel eller en spisekartoffel og hvor den kommer fra, og det er egentligt lidt synd, for sorterne giver et fingerpeg om, hvorvidt kartoflen let koger ud eller er er bedst i ovnen.
Samsøkartofler, Lammefjordskartofler og Vildmosekartofler er ikke kartoffelsorter, men fortæller hvor kartoflen er dyrket, og disse tre steder er kendt for sine særlig gode jordbundsforhold for kartofler
Kartofler må ikke får lys, det gør dem grønne. Den bedste opbevaring er mørkt og køligt. Kartofler opbevares bedst mellem 4-6 grader celsius. Opbevar dem i en papirspose eller en flamingokasse, så de kan ånde.
Opbevares kartoflerne for varmt begynder de at spire og ligger de for koldt, bliver de bløde og vandede.
Kartofler, der har fået lys, kan blive grønne. I grønne kartofler er den en forholdsvis høj koncentration af giftstofferne solanin og chaconin, som kan give hovedpine, kvalme, træthed, mavepine og diarre. Giftstofferne kan ikke koges væk og heller ikke skæres væk, så smid de grønne kartofler ud, hvis du støder på dem.
Kartoflen kom til Europa via de spanske opdagelsesrejsende, som tog den med fra Amerika i midten eller slutningen af 1500 tallet. Kartoflen blev først anset som en meget fin delikatesse for de rigeste, men i 1600 tallet kom kartoflen til bl.a. Tyskland og Irland, hvor den blev den vigtigste mad for fattige.