Ananas byder på meget mere end blot et flot ydre og et sødt indre. Vi giver dig de bedste tips og tricks til nye måder at bruge den på. Vidste du for eksempel, at ananas kan give dig møre bøffer på middagsbordet og smuk hud i ansigtet.
Frisk ananas indeholder enzymet bromelin. Det er det enzym, som giver den prikkende fornemmelse i munden, når du spiser den friske frugt. Enzymet er faktisk ret nyttigt i det daglige, hvor du kan bruge ananas til andet end at spise:
Når ananas bliver opvarmet forsvinder enzymet, så husk at brug frisk frugt til de små tricks. Ananasjuice fra supermarkedet, ananasmarmelade og ananas på dåse kan du altså ikke bruge.
Ananas holder sig bedst, hvis du opbevarer den mørkt ved 8-10 grader. Putter du den i køleskabet risikerer du køleskader i form af brune pletter i frugtkødet. I en frugtskål ved stuetemperatur holder en ananas ca. 3-4 dage.
Du kan plante toppen af en ananas, og få en flot plante til vindueskarmen. Vrid kronen af frugten – det er nemmere end det lyder. Skrab eventuelt frugtkød af og sæt kronen i et glas vand, så kun den nederste bladløse del er dækket. Sæt toppen i et solrigt vindue.
Kronen begynder langsomt at spire, og når rødderne er 3-4 cm lange, er ananastoppen klar til at blive plantet om i pottemuld.
Colombus var efter sigende den første europæer, der smagte frugten på sin anden rejse til Amerika i 1493.
Han og resten af besætningen var så begejstrede for frugten, at de bragte den med til Europa, hvor de plantede den i alle havne de lagde til i. På den måde blev ananas meget populært, og Colombus kunne få frisk ananas i de havne han ankom til.