Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem
8 hyggelige og analoge aktiviteter

Hvad var det første du gjorde, da du sidst stod i kø i supermarkedet eller ventede på bussen? Kiggede du ud i luften og lod tankerne flyve – eller greb du telefonen for at se, om der var sket noget spændende (siden du sidst tjekkede et par minutter tidligere)?

For mange af os er det sidste virkeligheden, for vi tjekker telefonen ustandseligt. En undersøgelse fra Deloitte viser, at hver femte kigger på deres telefon mindst 50 gange om dagen, men vi har brug for pauser, hvor vi ikke bliver bombarderet med indtryk og emner, vi skal forholde os til.

Derfor gælder det om at gøre noget andet end at glo ind i en skærm, når du har fri. Vi giver dig her otte tips og trick til hyggelige og sjove aktiviteter, som du kan lave, mens telefon, tablet og computer ligger gemt langt væk.

Spil i haven

Foråret er over os, så det er oplagt at gå ud i det gode vejr og udfordre ungerne eller hinanden i et havespil. Tag for eksempel et spil Kubb og se, hvem der kaster og rammer med mest præcision. Det kan også være petanque, kroket eller havebowling. Mulighederne er mange.

Netto - kongespil - Kubb

 

Hop på trampolin

Den store havetrampolin er blevet et musthave i haven for mange børnefamilier – og med god grund. Det er supersjovt at hoppe for både børn og voksne. Ud over at træne jeres akrobatiske evner og øve sjove tricks, er den også et genialt redskab til at få dagens motion.

 

Læn jer tilbage med bøger og blade

Tag en bunke tæpper og puder under armen og skab en hyggelig oase i haven, hvor I kan ligge og dase i solen, mens I læser en bog, løser en krydsogtværs eller tegner. Har du små børn, vil de elske at få læst højt af deres yndlingsbog, mens I ligger blødt og godt.

Nap disse gode tips til et hav af sjove aktiviteter, du og dine børn kan hygge sig med i ferie
12 GODE AKTIVITETER TIL BØRN I SOMMERFERIEN

Spil brætspil

Brætspil hitter som aldrig før, fordi de tilbyder nærvær, fordybelse og masser af analog hygge. Kast jer ud i klassikere som Afrikas Stjerne og Matador eller nogen af de mange andre brætspil som fås til de helt små.

Tjek også disse 10 bud på fede brætspil til enhver lejlighed.

Netto - brætspil

 

Skriv et vaskeægte brev

Det kan godt være, det tager en fem-seks dage, før brevet når frem til sin modtager, men i en tid fyldt med sms’er og e-mails, er der noget særligt over et håndskrevet brev. Gør dig umage og skriv en personlig hilsen til din gamle mormor, dine forældre eller måske din veninde, selvom hun bor lige om hjørnet. Det vil helt sikkert få smilet frem, når de tømmer postkassen og for en gangs skyld finder noget andet end rudekuverter.

 

Sov under åben himmel

Når sommernætterne begynder at blive lunere, er det superhyggeligt at snuppe en overnatning under åben himmel. Find soveposer og telt frem og slå lejr i jeres egen have. Fortæl hinanden spøgelseshistorier i lommelygtens skær, inden I skal sove – og glemt alt om Netflix og iPads.

Få idéer til, hvordan du pakker den bedste picnickurv og finder på sjove lege i det grønne
PICNIC I DET GRØNNE

Print dine billeder på telefonen

De fleste af os har tusindvis af kodak moments liggende på telefonen, men der giver de gode minder jo ingen glæde. Få printet billederne, og brug dem kreativt. Du kan sætte dem i album, hænge dem på en snor eller bruge nogle af dem til en kollage på køleskabet.

 

Vidste du, at?

Hvis der er en tændt telefon til stede, gør den samtalen mere overfladisk – også selvom vi ikke kigger på den. Bare det at den ligger på bordet, betyder at vi ikke engagerer os så dybt, fordi vi ved, at vi kan blive afbrudt.

 

Lav personlige gaver

Har I mange fødselsdage i familien, der venter lige om hjørnet? Så sæt gang i gaveproduktionen. Det er hyggeligt at lave personlige gaver, der passer lige til fødselsdagsbarnet – og ungerne elsker at være med. Lav for eksempel et fint perlearmbånd til bedstemor, knyt en flot nøglering til bedstefar eller lav flotte stempeltryk på en mulepose.

Sov under åben himmel

Når sommernætterne begynder at blive lunere, er det superhyggeligt at snuppe en overnatning under åben himmel. Find soveposer og telt frem og slå lejr i jeres egen have. Fortæl hinanden spøgelseshistorier i lommelygtens skær, inden I skal sove – og glemt alt om Netflix og iPads.