Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

7 kærlighedsgaver til valentinsdag

Den 14. februar er det valentinsdag. Få smilet frem på din kærestes ansigt med disse hjertelige gaver.

HJERTE-CHOKOLADE

Chokolade er nok en af de mest oplagte valentinsgaver, men det er også et sikkert hit, for hvem elsker ikke chokolade? Giv den søde chokolade et ekstra kærlighedspift ved at lægge din kærestes yndlingschokolade i en hjerteæske, vælg små indpakkede chokoladehjerter eller måske endda en æske chokolade med en sød besked som I love you.

Læs også: Dæk op med chokolade - 6 ideer til en chokoladefest

 

PYNT OP MED BALLONER

Balloner er ideelle til at sætte en festlig stemning – også på valentinsdag. Pynt op derhjemme med røde hjerteballoner eller gå all in og forær hende en kæmpeballon i form af en flunkende diamantring. En sød og sjov idé, der med garant vil få hende til at trække på smilebåndet.

 

SIG GLÆDELIG VALENTINSDAG MED BOBLER

Der er ikke noget så romantisk som at springe en flaske champagne og skåle i den perlende drik. Skal kærligheden for alvor fejres på valentinsdag kan du vælge en rosé-champagne, så boblerne får den fineste lyserøde farve. Skål!

 

SMUKKE BLOMSTER

De fleste kvinder elsker blomster, og måske har din kæreste endda en yndlingsblomst eller to? Så er det oplagt at forære hende den på valentinsdag. Det kan både være en smuk buket eller en fin potteplante, hvis hun mere er til den slags. Og er hun allergisk, forærer du hende bare en chokoladerose eller skumfidus-blomst i stedet.

Læs på lime.dk om den kloge skuespiller Martin Brygmanns forhold til kvinder og parforhold

 

SKRIV ET SØDT KORT

Valentinsdag er en oplagt mulighed for at udtrykke din kærlighed. I en travl hverdag er det fint med en hurtig sms eller Facebook-besked, men for at give dine ord lidt ekstra kraft, kan du købe et fint kort i kraftig karton og skrive en sød hilsen i hånden.

 

OVERRASK MED ROSENBLADE

Det er kun valentinsdag én gang om året, så tag skridtet fuldt ud med rosenblade og forkæl med noget af det, hun eller han elsker allermest. Du kan for eksempel overraske din kæreste ved at pynte op med rosenblade, levende lys og jeres yndlingsserie i sofaen.

 

LAV EN LIVRET

Se hinanden dybt i øjnene, mens I nyder en god middag sammen. Det behøver ikke at foregå på en fancy restaurant – faktisk vil din kæreste måske sætte endnu mere pris på, at du har gjort dig umage i køkkenet og lavet hendes absolutte livret. Om det så er pasta med kødsovs, sushi eller oksemørbrad betyder ikke så meget, så længe det er lavet med kærlighed.

Du kan altid søge inspiration blandt vores store udvalg af opskrifter.

 

Fra lørdag d. 10. til fredag d. 16. februar 2018 kan du i Netto finde en masse fine gaver til valentinsdag.

Alle varerne er spotvarer og fås kun så længe lager haves.